Søg
Close this search box.

Den crowdsourcede festival i og omkring Aarhus får besøg af store og små kodepirater i Ridehuset, hvor det nye teknologiske diorama-koncept for første gang ser dagens lys.

SONY DSC
Coding Pirates Åbent Hus – Hovedbiblioteket i Aarhus

Den 1. – 5. juni løber Internet Week Denmark af stablen på rådhuset, i Ridehuset og mange andre steder i Aarhus. Den brede festival har blandt andet fokus på kreativitet, medier og teknologi i mange forskellige formater hen over ugen.

Den 4. juni er temaet “Digital Dannelse”, hvor Coding Pirates er med til at diskutere digitale læremidler, design thinking og kompetencer i et forbundet og teknologisk samfund.

Som noget nyt vil vi introducere et “teknologisk diorama” som en åben konferenceworkshop, hvor frivillige pirater i løbet af dagen har arbejdet sammen med en skoleklasse om at opbygge en verden med udgangspunkt i centrale kompetencer for det 21. århundrede – kendt som de fire k’er: Kollaboration, Kommunikation, Kreativitet og Kritisk tænkning.

Det “Teknologiske Dioramas” udvikling kan opleves fra kl. 9-15 den 4. juni i Ridehuset, hvorefter det vil være muligt at se piraternes kreationer resten af aftenen.

Med teknologier såsom Lego WeDo, pap, børstebotter, GoPro kameraer, MaKayMaKey, limpistoler, 3D printere, Lilypads, tablets, piberensere, Ozobots, Little Bits og snapseglas vækker vi en verden til live under kodepiraternes flag.

(Opdateres løbende)

Læs mere: