Henrik Ravn er frivillig i Coding Pirates CUDiM og har deltaget i aktiviteterne omkring Fremtidsøens turné til konferencen FabLab@School i Vejle. Læs om oplevelserne fra et frivilligperspektiv.

Fablab1

Af Henrik Ravn, torsdag d. 30. marts.

Kendte ansigter fra Coding Pirates Aarhus var allerede i fuld gang med at gøre plads og stille op i et hjørne, da jeg og mine tre frivillig-kollegaer ankom i Spinderihallerne i Vejle. Selvom jeg var stået op allerede klokken halv syv, et helt igennem ugudeligt tidspunkt, var vi lidt forsinkede og travlhed herskede i den gamle fabriksbygning: flyttekasser skulle samles, borde skulle stilles op, materialer skulle pakkes ud og stilles frem, ledninger skulle rulles ud og sikres, de sidste workshop-detaljer skulle på plads og teknikken skulle finjusteres. Samtidigt begyndte de morgenfriske og nysgerrige skolebørn lige så stille at titte frem og spørge ind til nogle af de mange besynderlige rekvisitter, som vi havde medbragt.

Klokken lidt efter ni fik vi heldigvis lidt tiltrængt albuerum til at få de sidste ting på plads, da Rikke Toft Nørgaard, tovholderen for Coding Pirates’ besøg på FabLab@School-konferencen, trak de ventende 6. klasseselever til side og præsenterede dagens program for dem. Deres opgave var at bygge en Fremtidsø af papkasser og tæpper og give den liv ved hjælp af alskens kreative konstruktioner, som de skulle opfinde og bygge i de forskellige workshops.

Som frivillig i Coding Pirates Aarhus, har jeg i løbet af dette kvartal lært en ting eller to om at bygge øer af papkasser og tæpper, og efter min professionelle vurdering var resultatet af børnenes arbejde i denne omgang ganske fornuftigt. Der var små skjulte huler hist og her og med en stak ekstra kasser udlånt af vores værter, blev det efter sigende den største og højeste ø vi har bygget indtil videre.

Crashcourse i LittleBits

Efter øbyggeriet blev de ca. 25 unge kodepirater fordelt ud i vores workshops. Jeg havde blot få minutter tidligere fået det pludselige ansvar for en fælder/alarmer workshop, der involverede littleBits- og MaKey MaKey, og trods min manglende baggrundsviden om den førstnævnte teknologi (jeg fik et virkeligt godt crashcourse på ca. 1 minuts længde!), kom den workshop faktisk godt fra start.

De tre drenge der hoppede på var ret nysgerrige og engagerede. De kastede sig hurtigt over teknologierne og begyndte at eksperimentere, lege, bygge og finde på. Det blev dog hurtigt tydeligt, at de alle tre fandt modulelektronikken littleBits mere tillokkende end mikrocontrolleren MaKey MaKey. Jeg gætter på, at det var fordi konceptet i littleBits var lettere og mere intuitivt at forstå med dets øjeblikkelige fysiske feedback.

De mange små moduler blev alle testet og leget med, mens vi diskuterede deres egenskaber og hvordan man kunne anvende dem i konstruktionen af en fælde eller et alarmsystem. Som udgangspunkt udsprang vores workshop som bror til den, hvor der blev bygget LEGO MindStorms, så vi brugte de første par timer på at finde på fælder, der kunne blive aktiveret af robotterne.

Dette viste sig dog at være sværere end først antaget, idet robotterne var forholdsvist upræcise i forhold til deres planlagte kørebaner og ikke altid tunge nok til at aktivere sensorerne ordentligt. Jeg forsøgte at hjælpe så godt jeg kunne med brainstorms og konstruktive forslag, men efterhånden som formiddagen gik, blev de tre drenge mere og mere frustrerede, hjælpeløse og tvivlsomme omkring muligheden for at finde på noget godt med de teknologier, de havde til rådighed.

En ny tilgang til ideprocessen

Vores redning kom i form af en tiltrængt frokost- og tænkepause, for vi var alle efterhånden blevet småsultne og ukoncentrerede. Jeg havde gået lidt rundt i hallerne og kigget på de andre stande og oplæg der blev holdt, men havde dog mest af alt skævet til buffetbordet, der var ved at blive gjort klar.

Da vi efter en halv times tid senere kom tilbage til tegnebrættet, var det med fornyet energi og en mulig løsning på problemet: hvad hvis vi bare glemte MindStorms og i stedet fokuserede på fældeaspektet som det vigtigste?

Kunne man eventuelt bygge en fælde der var designet til andre væsener? Jeg nævnte i flæng nogle velkendte fælder fra spil som Dungeons & Dragons; spyd der kom op af gulvet, faldlemme der åbnede sig over afgrunde, rundsave der kom ud af væggen, osv. Det lod til at give pote, for drengene begyndte at blive engagerede på ny og udviklede videre på deres idéer.

Faldlemme for væsener og alarmer for LEGO Mindstorms

I sidste ende nåede alle at få deres littleBits-projekter færdige til den endelige præsentation for konferencens gæster. Én af drenge brugte diodemoduler til at konstruere en lille lysinstallation, der skulle dirigere robotterne på vej. En anden greb idéen om at bygge fælder for andre væsener og installerede en ret fed og kompleks faldlem i toppen af en af papkasserne. En tryksensor registrerede, når der blev lagt vægt på paplemmen og aktiverede et vippemodul, der trak den splint ud som holdt lemmen på plads.

Den sidste kodepirat holdt fast i sin oprindelige alarmidé for MindStorms-robotterne. Han havde haft et problem med, at LEGO-maskinerne ikke kunne aktivere littleBits-sensorerne ordentligt, og løste det ved at bygge en løs rampe af pap midt på deres kørebane. Når robotterne bevægede sig hen over rampen, pressede den fladt ned på et knapmodul, som aktiverede en høj og skinger alarm i højttalerne nedenunder.

Afslutningen på konferencen stod i kontrast til den lettere kaotiske opstart. Henover de sidste par timer filtrerede folk lige så stille ud af Spinderihallerne og børnene pakkede deres ting sammen og blev hentet en efter en. Vi skilte Fremtidsøen ad, samlede alle flyttekasserne og fyldte adskillige bagagerum med teknologier og byggematerialer, inden vi satte kursen hjem mod Aarhus. Alt i alt en hektisk og udfordrende dag, der dog også endte med at være inspirerende og lærerig!

Læs mere: