Afdelingerne Coding Pirates CUDiM og Coding Pirates GameDev begyndte onsdag aften på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier. Se billederne fra dagen.


DSCF9799
Lokalerne på CUDiM var onsdag aften pakket til randen med forventningsfulde børn og deres forældre. En længeventet sæsonstart kunne endelig skydes i gang. Efter en kort præsentation af nogle af sæsonens kommende aktiviteter, måtte tålmodige forældre og ledsagere indtage den sædvanlige venteposition, mens ungerne fulgte de frivillige ud i de respektive lokaler.

Opstart af GameDev

Som noget nyt i år tilbyder Coding Pirates CUDiM en ny afdeling ved navn GameDev, der retter sig mod unge i alderen 11-15 år. GameDev vil arbejde med hacking af forskellige computer- og brætspil, der slutteligt vil munde ud i en præsentation af sæsonens arbejde til Internet Week Denmark  i uge 19.

Vi glæder os allerede til næste kodeaften onsdag den 3/2 kl. 17.00 på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDiM).